Det hele endte i haven. Med grillsubstitutter og gode venner. Vi var 8 om bordet og det passede perfekt med stolene og mit humør. Forskellige mennesker med forskellige meninger og toner i livet.

Til en menu af salat med de første radisser og saltsnipper fra egen have og grillet sammensurium af marinerede kylling sat på citrongræs over grillrubbed bøffer og pølser ad libitum.

Og vi sluttede af med fritterede hyldeblomster. Direkte fra busk over dej til gryde. Det var et smukt syn og det duftede himmelsk – men det er ikke lige det man spiser 20 af. De blev ledsaget af et enkelt jordbær fra haven og en skive grillet banan – men en kugle god vaniljeis havde nok gjort det en anelse bedre.

Og vi sad til mørket faldt på og stearinlysene måtte ud. Til ungerne blev bange for at gå alene på gangene. Til man kunne se både hus og have som glimtende småstjerner, hvis man bevægede sig væk for en stund. Vi sad så vi fornemmede både natten og dagen i mellemrummet af de lyse nætter og vi puttede os i tæpper, i luftens kølighed.

Det var befriende at løsrive sig fra dagen og være i nuet, selvom vist det meste af selskabet går og bakser med ting der tynger. Men måske sjælen løsner sig lidt i de lyse nætter, hvor den største kamp er den mod myggene.

Og efter Tivolis fyrværkeri, der også kan høres i haven, brød selskabet op og jeg låste os ud af porten og tilbage til byen. Og hjemme ved gadedøren kunne vi mærke at luften var indtil flere grader varmere. Vi var tilbage i heksekedlen.