Det er 15 loftlamper i det lokale jeg deler med mine kollegaer. Og den lampe der plejer at lade sit åsyn lyse over mig, er stået af. Jeg har valgt ikke at tage det personligt. Det er nok ikke personligt.

Jeg har bedt om at der bliver isat en nye pære i lampen. Er ansat i det offentlige, så vi har folk til den slags. Folk og rekvisitioner og tre eksemplarer og ting tar’ tid. Jeg har valgt ikke at tage det personligt. Det er nok ikke personligt.

15 lamper lyder måske af meget. Men det er et stor rum og det er et meget mørkt rum. Uden lys er mit hjørne et meget mørkt hjørne. Man kunne næsten kalde det en hule. Huler. Mørke. Varme. Hi. Jeg håber ikke min arbejdsplads tar’ det personligt, hvis jeg lægger mig hen over bordet og sover indtil jeg får noget lys.

Det er ikke personligt.

U P D A TE

Nu sidder jeg her i oplyst ophøjethed – øv! Vinterhi har ikke længere sin berettigelse