Jeg har lige lavet et lommeopkald til mig selv. 1½ minutter af mig der går, taler med kollega og skriver mail.

Er man selvcentreret eller snagende når man intenst aflytter sin egen gøren og laden?

Uanset hvad, kan jeg konkludere:

– damn, jeg tramper når jeg går!
– jeg lyder fuldstændig som min søster når jeg taler
– hvor kan jeg dog skrive hurtigt og trykke igennem på de taster når jeg mailer…

Alle burde ind i mellem lytte til sig selv – både på den gode og den afslørende måde.