Du går en hård fremtid i møde – min kære lillepige-prinsesse.

Der kommer en dag, hvor dit yndige ansigt, er furet af rynker, hvor din spændstige og saftfuldte krop visner ind. Hvor dit hår tynder ud og gråner. En dag hvor du ikke længere kan charme dig frem. Dagen hvor din tutte-nuttede surmule mund, ikke får alle til at springe – fordi ingen ønsker at opfylde dine behov.

Lige nu tror du stadig at verden drejer rundt om dig. At alle vi andre er sat i verden for din skyld. Statister i dit liv. Tjenende ånder – dine tjenende ånder. Du sætter aldrig spørgsmålstegn ved det – for du ved at verden hænger sådan sammen. Det er det du har lært hjemmefra.

Og du får næsten altid din vilje. For du er ung, sød at se på, charmerende på din egen måde. Og mange, rigtig mange, i denne verden vil stadig gerne opfylde dine behov.

I et stykke tid.

For det der er sødt og charmerende når du er 5, 15 måske endda 25 – begynder at hvine i tænderne ved de 35, er absolut rædselsfuld ved de 45 og pinagtigt ved 55. Der er en grænse for hvor længe lillepige-attituden er attraktiv.

Og søde lillepige-prinsesse – mor og far, der bliver ved med at bekræfte dig i at verden er din, de bliver ikke ved med være her. Og på det tidspunkt bliver du meget, meget alene, hvis du ikke vågner op og indser, at i denne verden, får man mest, når man også formår at give.