Den har stået og trukket i mig – den smukke mystiske duftende hyld. I noget nær en måned har det været min plan at plyndre og plukke. Men i byen har det været svært at finde steder, hvor der er hyld uden trafik og da jeg kom på landet, viste det sig at hylden slet ikke var sprunget ud derude.
Men weekendens tur byttede naturens gavmildhed med naturens grille. Da dykning ikke kunne komme på banen med al den blæst og regn der var omkring os, v
iste der sig forskellige alternativer og et af dem var en gåtur i det regnblæste.
På den tur åbenbarede der sig fine fyldte hyldeblomstklaser både hid og did.
Og søndag formiddag hvor vejret ind i mellem artede sig, gik jeg på rov og endte med to poser sødtduftende hvide blomster.
Blandet med sukker og citroner, vand, eddike og rom (til henholdsvis hyldeblomstsaft, hyldeblomsteddike og hyldeblomstrom – og lur mig om ikke noget af saften kommer til at blive kogt ind til hyldeblomstsirup), står der nu tre krukker og en enkelt flaske og trækker. Det skal stå en 3-4 dage og blandes og trække og dufte og være. Og allerede nu smager det som det det er – alfevin…
Men netop fordi jeg i år har sådant et overflod, har jeg tilladt mig at eksperimentere. Den ene af safterne har jeg spiced up med kanel, kardemomme, stjerneanis og vanilje. Planen er at den skal gemmes til december og sammen med en god sjat rom, skal gøre et alternativ til gløggen. Jeg ved ikke om det virker – men normalt kommer man sjældent helt galt afsted ved at blande gode ting sammen – og sommervin og vinterkrydderiet må være julens største gave.
Skriv et svar