At ligefrem hævde, at “nu løber jeg igen“, er måske at gøre for meget ud af gårsdagens travetur rundt om to søer. Men jeg er da kommet så småt i gang igen og det er godt.

Godt for psyken, maven (den indvendige og udvendige), humøret og selvtilliden. Nogen gange føles det bare vigtigere end andre gange, at vide at man kan løbe fra ting, selvom man ikke kan løbe fra tingene.

Men når det er sagt, så er det altså også sådan, at jeg rent faktisk elsker at løbe efteråret i møde. Jeg nyder en løbetur i rusken og regnen, omfavnet af mørke og kulden.