Kvinden i mit spejl

Jeg undrer mig over hvem den kvinde, der viser sig i mit spejl, er for en.

Jeg kan stadig på de fleste tidspunkter genkende hende, men med kortere og kortere mellemrum, viser der sig pludselig én, som jeg ikke rigtig kan kendes ved.

En der er ældre og mere konet, end mit indre billede. I profil har hun dobbelthage og er begyndt at få pludder på halsen og … er det surhedsmunden der er på vej?

Jeg smiler og vender ansigtet mod spejlet – purrer op i håret, så dameklipningen bliver smart.

Men jeg ved også at det er en kamp mod tiden og at det ikke er en kamp jeg kan vinde, med mindre jeg tyr til andre magtmidler end vand og sæbe.

Jeg er dog ikke nået dertil endnu – men tænker ved mig selv om jeg når dertil på et tidspunkt – eller om jeg er en af dem der ældes med ynde og accept.

… og jeg tænker lidt på hende den skrupskøre, som gik i hjemmesyet kjole, bindhi i panden og ildrøde proptrækkerkrøller – både på arbejde og på studiet … det er ikke længere hende jeg møder i spejlet.

6 svar til “Kvinden i mit spejl”

  1. Jeg håber, du vil komme til en indre accept af det du ser i spejlet. Før eller siden. Meget bliver tilsyneladende lidt nemmere af det, efter hvad jeg hører de ældre mennesker fortælle, som forlængst er nået dertil.

    Det får mig til at tænke på den kærlighed, Anne Marie Helger har til sig selv og sin alderdom:

    ” Jeg synes det er interessant at se, hvordan jeg kommer til at se ud med årene. Der kommer jo nye rynker hver dag. Smilehuller, der ligner appelsiner. Ny hængehud, plisseringer, gardineringer, opsving, nedfald og udhæng. Det fortsætter jo i ét væk. Det holder aldrig op. Hver morgen når man ser sig selv i spejlet, er det så spændende. hvad man nu skal møde.

    På scenen er jeg begyndt at vise mine blå mærker og begyndende åreknuder på lårene og så siger jeg: “De unge betaler formuer på at lade sig tatovere, men bare man er tålmodig, så kommer det helt gratis”. Og så viser jeg dem alle mine flotte ‘tatoveringer’.”

    Citat fra bogen Livsstykker.

    Hav en god dag, Visitsen 🙂

  2. Køb et nyt spejl,det er sikkert for dårligt det du har:-)
    Jeg har et snedigt trick:Når jeg ser mig i spejlet uden briller på er jeg glat som et lille barn,så er jeg narret for en stund:-)

  3. Man kan også indføre sparepærer – det ta’r en hullans tid inden de lyser så skarpt, at man kan se sig selv.

    En anden teknik er defokusering. Før i tiden spejlede jeg mig konstant. Nu ser jeg kun på det, jeg kan holde ud at se på.

    Sidst men ikke mindst: Man kan faktisk også gå hen og blive helt glad for, at man ikke ser ud som hende den 20-noget megatrunte i gamascher og lår, der knalder ud til siden, for hvert skridt hun tager, på den anden side af fortovet. Eller lisså bitter og leverpostejsagtig, som hende foran i køen i supermarkedet (som bruger en evighed på at lægge sine varer op og har jordens tommeste blik i øjnene).
    Hilsen hende, der er blevet 28 for 17. gang.

    PS. Anne Marie Helger! Yes for en lækker dulle. Hun bor i mit hood og jeg skal så meget passe på, at jeg ikke kaster mig på langs mellem biler og cykler for at smide mig over hende og kramme løs, hver gang jeg ser hende (Her i hooden plager vi ikke de kendte. De skal jo også ku’ bo i fred.)

    PPS. Livstykker! Det var den jeg skulle have haft i fødselsdagsgave! Nu hænger jeg på Bitterfissen og hun gør mig sgu’ lidt aggressiv.

  4. visitsen Avatar
    visitsen

    Anita: herligt citat … Jeg tror jeg glæder mig til at blive rigtig gammel – håber på at den komplette accept af forfald indfinder sig, sådan sideløbende med forfaldet.

    Godt med konkrete råd C.O. og Susling .. dæmpet belysning og manglende briller – tjae.. det virker jo på den manglende rengøring derhjemme, så måske det også virker på det andet.

    Men Susling – sagen er jo den, at jeg ret tit føler mig lidt som den bitre leverpostejfavede i køen (jeg bruger oven i købet tid på at vende alle stregkoderne rigtigt!) …

    I virkeligheden er det måske lige så meget leverpostejheden jeg døjer med, som alderen.

    Jeg har aldrig været leverpostejfarvet … men sådan føler jeg mig egentligt tit – måske er det bare det jeg skal gøre op med og finde ud af hvordan man kan være mere Anne Marie Helger, uden at smide kjoler og jakker på bålet og hive mine bindhier frem, farvet håret med henna og rulle det op på piberenser (igen) – for nok ville det være sjovt at gøre det igen – men jeg er bange for at jeg ville føle mig noget pinligt berørt.

    (har lige efter modne overvejelser lagt min lårkorte klanternede nededel til klæd-ud … sammen med sølvnederdelen og den stramme top … spørgsmålet er hvad man erstatter det med?)

  5. Hmmm…jeg har ikke noget præcist svar på, hvad man erstatter det vilde/unge med, uden at blive kedelig. Nu ved jeg ikke, hvor gammel du er, men jeg oplevede, at den følelse, du har, satte ind hos mig, sådan da jeg var sidst i 30’erne. Pludselig er man ikke så ung og hip længere og kan man stadig gå med fletninger? Eller være en rock-chick (som jeg altid har været)? Det har været en glidende overgang for mig, hvor jeg skulle genopfinde mig selv…Men jeg har ét pejlemærke. Min datter! Vi kan li’ mange af de samme ting,men hvis hun går i noget bestemt, så skal jeg holde mig fra det f.eks. all stars og jeans med huller. Eller lårkort…Det er klart no go! Til gengæld kan man jo peppe habitjakkerne op med flotte øreringe, holde konsekvent fast i besøg hos Modefrisøsen og være på forkant med sko-moden.

  6. visitsen Avatar
    visitsen

    🙂

    Jeg tror måske den der aldersting på mange måder er nemmere, når man har børn – når man kan se sin egen alder afspejles proportionalt med ens børns vækst … måske det føles mere naturligt … tjae.

    Men jeg må til at kigge noget mere på de unge kvinder jeg møder på min vej … og på den måde lære at aflære min tøjtilbøjeligheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.