Eller: Sådan overlever du juleaften, når du er kognitivt udfordret…
Min søster har fødselsdag en uge før jul, og dagen i går var derfor en mini-test på min fungeren i selskaber.
Og det gik so-so.
Jeg lærte, at jeg skal tage de råd jeg har fået fra CSV alvorligt.
For jeg klarede kun 2 timer, med halvdelen af dem, der kommer til jul.
Rådene er disse:
- Find de tidspunkter på dagen hvor det giver mening at holde pause. Så dine pauser er planlagt på forhånd.
- Når du holder pause, skal du gå væk fra de andre i selskabet
- Sørg for at have redskaber med til at skærme dig fra lyd og lys (ørepropper, noisecancellation headphones og evt. sovemaske
- Tag et hvil inden det hele starter
- Undgå alle former for koordinerende roller
- Lav din del og kun det (og helst dagen før)
- Undgå at deltag i oprydning
- Forlad rummet når der er kaos, eksempelvis:
- Når det sidste af julemaden skal klargøres og serveres
- Oprydning
- Lægge gaver under juletræ
- Undlad at gå rundt om juletræ mens der kigges i sanghæfte
- Hav en bagkant – tænk på kvalitet, fremfor kvantitet
Det føles lidt som at sige farvel til alt det, der gør juleaften til juleaften og noget andet end alle andre aftener. Og alt det der gør mig til mig.
Men jeg oplevede i går hvordan det hele pludselig blev for meget og jeg bare skulle væk … og ved at følge ovenstående kan det forhåbentlig også blive en hyggelig aften for mig.
Skriv et svar