Der findes to typer mennesker, når det kommer til den ædle kunst: at sove sammen. Eller i det mindste to ydertyper og sikkert en masse mellemvariationer.

Krammere er dem der elsker at ligge tæt. De sover i ske og vender sig sammen i løbet af natten. De trækker vejret synkront og skal have en fysiske berøring for at sove godt. Hvis der er feber eller hoste,og det der gør at man ikke kan ligge tæt, skal de som minimum have en hånd på maven, låret eller brystet af partneren – eller måske bare en fod på den andens krop. Kodeordet her er berøring og fælles dyne.

Skubbere kan måske godt nusse og pusse, men kun op til et vist punkt. Når det kommer til selve søvnen, kommer der andre boller på suppen. Søvn foregår alene, under egen dyne væk fra andre mere anmasende kroppe. Når putningen er overstået, så vender man sig om, trækker dynen til sig selv og lægger sig til at sove. Kodeordet her er egen dyne og don’t touch.

Mig? Jeg er en klar krammer stik mig en ske og jeg ligger i den som en mis…