kattepuslespil

Så fik vi hentet vores katte i går. De rejser ikke let, så en bil var nødvendig til de 16 kg. kat + 2 sovesenge, kradsemiljø, kattebakke + 1o kg. madpose og diverse – hele fokusen var fyldt op med katterier.

Op af trappen i fuld firspring og døren ind til lejligheden kunne godt genkendes, selvom ingen af kattene ellers umiddelbart havde udvist nogen form for genkendelse af os, ude hos plejeforældrene.

Inde i lejligheden fik de et kort møde med egypterprinsessen Topper og det gik på ingen måde som planlagt.

Vi havde regnet med at en gensidigt præsentation ville være et piece of cake – Topper var jo vant til mange andre katte og vores to drenge var jo nogen af de roligste katte og vi havde aldrig hørt dem hvæse eller knurre af noget.

Så let gik det så ikke.

Drengene løb knurrende efter Topsen, som livræd fandt ly under et bord, som de andre ikke kunne nå ind under – og så blev de ellers adskilt for resten af tiden.

Topper opfører sig på samme måde som hun gør, når der er hunde i nærheden og deres størrelse og det faktum at Alfred på et tidspunkt gøede gør det på ingen måde nemmere. Lige nu sidder drengene udenfor glasdøren ind til spisestuen og Bertram lyder som en sirene – mens Topper sidder under bordet med store bange øjne.

Selvfølgelig kan man ikke sige noget ordentligt om drengene, Topper og fremtiden udfra sådan et kort møde og den korte tid der er gået, men der er ingen tvivl om, at det er nogen andre katte vi har fået hjem, end dem vi afleverede for et år siden og at både de og vi skal genfinde hinanden igen – og at Topper så vidt det er muligt, ikke skal være en del af den genforening.

Her i nat virkede det ellers som om at den rene idyl og lykke havde indfundet sig; Bertram lå i ske med min kæreste og Alfred lå og spandt mellem mine ben – de har ikke fået lov at sove i seng i det år de har været passet ude, så der var stor nydelse på tapetet – indtil Alfred lige skulle over og bide Bertram i nakken….

Der er ingen tvivl om, at det har været hårdt for dem at blive flyttet og jeg håber ikke at vi fik flyttet dem en gang for meget.

Derfor kommer prinsessen nu op til min søster, som jo skal overtage hende hvis alt går vel og så kan drengene og vi forhåbentligt genfinde hinanden i god ro og orden.

2 svar til “kattepuslespil”

  1. Katte elsker ikke nødvendigvis hinanden,hvad ligner det når vi vender hjem,så er der en ny kat…
    Håber du finder en god løsning til alles bedste.

    Vi passede Tia,hun var så glad og tryg hos os,men hjem skulle hun jo.
    Da hun kom ud af kassen og så Phoenix,stivnede hun fuldstændig,hun havde glemt alt om ham…
    Hun for hvæsende og spruttende efter ham,det var altså synd for hende…

  2. visitsen Avatar

    Der er ihvertfald ikke umiddelbar fantastisk kemi mellem kattene her 🙁

    Og Alfred er lidt ligesom Tia; en kat man skal lære at holde af …og lige for tiden er han desværre også ligesom Tia var overfor Phoenix, som i at han eksempelvis lige skal stikke ham nogen øretæver midt om natten – fordi han kan …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Kategori:

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.