Kattepine

Vores katte er ude til prøvepasning. Nogle flinke folk, der godt ville prøve kattelykken af. Troede egentligt at prøvepasningen var en formalitet, for de var vilde med kattene. Fik så et kedeligt opkald, fra dem her til aften.

De måtte desværre takke nej.

Af en eller anden årsag har der åbenbart været et mitch match mellem dem og kattene. De synes ikke rigtig det fungerede, og turde ikke løbe an på, at det ville blive bedre.

Det er første gang at det er sket for os, at folk ikke straks har forelsket sig i vores katte – men en gang skal jo være den første, bare ærgeligt at det lige præcis er lige nu, hvor vi virkelig har brug for hjælp.

Men det sætter mig i noget af en kattepine.

Om mindre end 3 uger stryger vi afsted.

Familie og venner er afprøvet og dem der gerne vil have kat, har det allerede og dem der kunne tænke sig en kat, uden at have det allerede, må ikke have kat og resten gider ikke katte (eller har hunde, der ikke kan lide katte) – eller lider af katteallergi.

Nødråb er sendt ud … men jeg ved ærlig talt ikke mine levende råd… Så er der nogen der kender nogen?

Det vi mangler er en kattepasser for et år. Vi betaler udgifterne, mens vi er væk (mad, sand og evt. dyrlægeudgifter). Vi rejser den 29.1.2011.

Der er tale om to kastrerede hankatte. De er kuldbrødre og har altid været sammen. Er ikke bange for hunde og er tidligere  blevet passet sammen med hund. Egentligt er de indekatte, men de er samtidigt flytbare og kan godt være ude, vi har dem med både i sommerhus og nyttehave uden at de stikker af.

De er af racen “Ragdoll”, der er en stor, men meget mild kat. De er semi-langhårede og har en rimelig nem pels. Man kalder racen for “hundekatte” eller “puppy-dog-cat”, fordi de har en meget hundeagtig adfærd, hvilket bl.a. er grunden til at de så nemt vender sig til nye steder.

Hvis du er interesseret kan du svare her eller på min mail visitsen [at] visitsen [dot] dk

11 svar til “Kattepine”

  1. […] Der vil ikke være udgifter forbundet med pasningen. Overhovedet. Udelukkende hyggen ved at have to sjove, Ragdolls i huset. Måske kunne du tænke dig, at være den, der skal have udvidet horisonten med et par milde, sjove og smukke kattedyr? Hvis du tænker, at det måske kunne være dig, kan du læse meget mere lige her. […]

  2. Jeg har en finger jeg kan stikke i jorden, så det gør jeg lige, og vender tilbage.

  3. Jeg har lige smidt en mail i din inbox 🙂

  4. Ej hvor er de søde! Og jeg ville springe til med det samme hvis ikke vi i forvejen havde en kat. Håber du kommer ud af din kattepine!

  5. visitsen Avatar

    Tak for reaktionerne – og ja, de er søde og dejlige … og … tja, lige til at elske 🙂

    Vi har ikke fået dem afsat endnu, så fingre og alt andet der kan stikkes i jorden må gerne stikkes løs…

    Og Mette – har sendt dig en mail.

  6. Jeg vil gerne passe dine katte.
    Jeg har en alm. huskat på 7 som er fredelig,
    har lille hus og lukket have.

  7. visitsen Avatar

    @ Lea: har sendt dig en mail

  8. Har du sat dem på Sladderspalten på LIFE? Hvis det stadig er akutelt, kan du bare maile mig et opslag, så slår jeg det op på Sladderspalten, som alle dyrlægestuderende jo læser 🙂

  9. […] er ingen tvivl om at udfordringen med at få skaffet varig sikker pasning til kattene, koster mig både nattesøvn og indre […]

  10. […] nu hvor jeg sidder i den kattepine jeg sidder i kan “M” jo ikke stå for andet end […]

  11. […] Og derfor vidste jeg godt hvad jeg gjorde, da jeg spurgte Liselotte om hun kunne hjælpe med lidt fokus på mit katteproblem – og jeg kan se at hendes indlæg har bragt rigtig mange folk ind på min side og min kattepine. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.