Jeg er fra dengang da telefonen var til korte beskeder og ikke noget man måtte okkupere og sidde og sladre i med sine veninder. Jeg var et stykke tid om at få mobil og når den har skulle skiftes har det været en uoverskuelig jungle, at finde ud af hvad jeg skulle have og hvordan jeg skulle købe den.

Min forrige telefon måtte udskiftes, fordi displayet røg sig en tur efter et møde med en marmortrappe. Skiftet var dog nemt nok, for min kæreste havde en ekstra telefon, som jeg fik og gladeligt har brugt siden.

Indtil her for nyligt hvor dét display røg sig en tur. Denne gang uden en ydre grund, men det blev ustabilt, virkede den ene dag og ikke den næste.

Helt tilfældigt endte jeg forrig fredag i butik med telefoner, der ikke er stavnsbundne og efter en omvej omkring brugte telefoner, endte jeg i de nye og gik hjem med denne her Nokia 6300.

Den opfylde mine behov, der er enkle: man skal kunne tale i den, sms’e uden at bryde sine fingre af led og så ville jeg gerne have en der kunne tage billeder.

De første to ting gør den godt. Det med billederne er afhængigt af lyset. Ved godt lys tager den udmærket billeder, mens de bliver noget grumsede hvis der ikke er lys nok: