banner.jpg

Normalt er jeg ikke den store bagetrold. Jeg vil skam gerne – det er bare sjældent, at det jeg forstiller mig i mit hoved, ender med at komme ud på kagebordet. Hvor jeg har et instinktivt korrekt madlavningsgen, er der stadig plads til forbedringer på kagefronten.

Men i dag overgik jeg mine egen forventninger. Med ubrugte rabarber i køleskabet og en googling på “rabarbertærte” fik jeg kombineret en uovertruffen rabarber-æble-tærte med et fransk tvist.

Ingredienser:

Tærtedejen:

150 g hvedemel
1 spk. flormelis
1/4 tsk salt
100 g koldt smør
2 håndfulde meget fintmalede mandler/paranødder (omkring 100 g)
½ dl mælk
1 æggeblomme

Fyld:

400 g frugt (jeg bruge ½ letdampede rabarber og ½ æblesnitter)
50 g markroner
1 spsk. muscovado sukker
1 æg (hold lidt æg tilbage til pensling)
1 dl. piskefløde
½ tsk flydende vanilje (naturligt vanillieekstrakt)
1½ spk rigtig vanillesukker (dvs. sukker der er blendet med vanillestænger og siet)

Fremgangsmåde:

Lav “nøddemel” af mandler og paranødder – det vil sige hak det utrafint med en køkkenmaskine. Skære det kolde smør i tern. Sigt mel, flormelis og salt i en stor skål og nul smørret ud i melet, så det ligner grove brødkrummer. Det er ok at der små synlige smørklatter i. Hæld “nøddemelet” i og bland det med melblandingen.style=

Top blandingen og lav et hul i midten. Bland æggeblomme og mælk i en lille skål. Hæld væsken ned i fordybningen.

Bland lidt videre med fingerspidserne, men ælt ikke dejen helt jævn, Tryk dejen sammen til en kugle og pak film omkring og put det i køleskabet.

Efter at dejen har hvilet i en times tid, rulles den ud og en tærteform beklædes. Kør hen over formens kant med en kagerulle, så overflødig dej “klippes af”. Dejresterne samles i en kugle, der indpakkes i film og lægges i køleskabet.

Bunden bages i 10 min ved 225 grader (du kan evt. putte bønner i bunden mens den bager – så den ikke “bobler op”)

style=Rabarberne dampes let i en lille smule vand tilsat god vaniliesukker – max to-tre minutter. Æblerne skæres i tynde skiver (behold gerne skrællen på) og drysses med lidt vaniliesukker. Frugten fordeles på bunden. Makronerne puttes i en plastikpose og knuses med en kagerulle. Hældes i en skål og blandes med sukker og ægget. Når massen er blandet godt samme, hældes fløden i og blandes med de andre ingredienser. Blandingen hældes over frugten.style=

Den overskydne dej tages ud af køleskabet og rulles tyndt ud. Skær dejen i tynde strimler -og læg dejstrimlerne i et fletmønster på tærten.

Tærten bages 45 min ved 150 grader. Den tages ud og overfladen pensles med æg. Ovnen skrues op til 200 grader og tærten bages videre i ca 5-10 min indtil overfladen er gylden og lækker.

Vi spiste den direkte fra ovnen – sammen med en god vanilieis og en sjat rabarbersirup.

P.S. Der er sendt en bestilling på en sending nye rabarber mod det mødrende hjem…..