I mit skab, på øverste hylde ligger mit liv. Bog efter bog, fyldt med tegn der gør det ud for bogstaver, ord og historier. Mine historier – mit liv – mine dagbøger. Perlen i min samling er min første dagbog. Startet den 26. december 1974 – da jeg var 8 år gammel.

I bøgerne figurerer en masse personer og situationer – som jeg ikke længere kan genkende eller huske, men jeg kan også læse ting, der med det samme suger mig tilbage i tiden og lader mig føle, smage og huske situationen præcis som den var.

Som da jeg var 10 år gammel og alt handlede om skolekammeraterne og ens egen placering i flokken, jalousi og hvem vil være ven med hvem – og jeg tror det gør det lidt lettere når man sidder foran et grædende barn, der er opløst over at bedsteveninden er blevet “taget” af en anden.

Hvis du har lyst, kan du læse med over skulderen:

(jeg har valgt at bibeholde alle orginale stavefejl)

den 26/5 – 76

Kærer Dagbog

I dag er jeg lige kommet hjen fra hyttetur og jeg har lavet noget(nu skal du hører) (jov) I dag var vi (og her kommer en total opremsning af samtlige personer) i skoven og gå tur. Jeg føldes af med Mette så kom Pernille og to Mette så gik jeg med Britt og nogle gange med Lone og Ea. Så kom Mette hun var nok blevet trart af at gå med Pernille hun kom i værtifællet. Så gik mig og Mette sammen. Så kom Britt og sporte om vi kunne følses så sagde vi nej. Så tengte jeg at det var sønt for hinne så sage jeg at vi godt kunne følses af – men det skulle jeg ikke hadet sagt for Mette og hinnen de gadt ikke at føldles ad da Birgit stoppede op. Da vi vendte om sporde jeg Mette og Britt om de kunne føles med mig. Det gad Mette ikke. Da vi kom hjem var Hanne sur, sagde Britt. Men det passede ikke men jeg kunne godt forstå vis hun var for Britt var hinnes beste ligekammerrat og så gik hun bare hen til Mette (de har pip) Jeg blev også lidt sur for Mette gad jo ikke føldges ad. Men så gad Pernille at føles med Hanne og Lone og Ea at føljes med mig.

Slut

Hilsen mig