På min pege- og tommelfinger, sidder resterne af et cirkulært brændemærke. For det endte med smerte og fingerne under koldt vand, da jeg skulle fremvise mit eneste stykke julepynt. Metal og stearinlys er en varm affære, som man ikke uforvaret skal stikke fingerne i. Mærket af julen. Brændemærket.

Det har ikke lige været min jul i år. På mange måder og af forskellige årsager. Men nu er den slut. Julekassen der aldrig blev pakket ud kan komme tilbage i kælderen. Der er næsten blevet gjort kål på resterne fra julefrokosten og det hårde arbejde med at spise sig igennem julegodterne er startet. Nogen skal jo gøre det….!

Et par fridage ligger stadig og putter sig og venter på at blive brugt, før hverdagen trænger sig på. Dagene går hurtige. Planer som ikke var planlagt, dukker frem. Venner kommer forbi – en invitation dukker op. Uventet hygge. Det er rart ikke at være bundet ind i møder og planer og bundet op af opgaver.

Jeg håber, at de raketter der skydes til himmel tager min juleblues med og at humøret stiger i takt med at vi tager hul på det nye år.