Sidst jeg sad her, drak jeg kaffe med min mor.

Nu sidder jeg med en kop kaffe og skal til at lave den dekoration der skal på kisten.

Har plukket blomster i hendes have og tænker at hun ville glædes over det. Både over at vi ikke bruger penge på en buket og over at hendes blomster gør gavn.

De sidste 14 dage har været urealistiske. Jeg kan stadig ikke mærke at hun er død – men da jeg mødte bedemanden i kirken, og han kørte kisten ind blev det hele igen nærværende.

https://youtu.be/heYMVudhD9w

Og med min mors bortgang er jeg også ved at tage afsked med den by som var mit barndoms land – hverken den eller jeg er som vi var og tråden der bandt os sammen bliver tyndere og tyndere.