Her er resultaterne for'aids'


onsdag 1. december 2004 kl.9:01

Fordi det stadig er vigtigt……..

image

[World AIDS Day talen]:

“Det er i dag den 1. december. Det er World AIDS Day, og jeg har taget ordet for at fortælle om de mange millioner kvinder, der lever med hiv og aids, født i samfund, hvor kvinders ret ikke eksisterer.

Der er lande, hvor kvinder lever under vilkår, der er så ekstreme, at man tror, det er løgn. Hvor mere end hver fjerde har hiv, smittet af uvidenhed, utro ægtemænd eller voldtægt. Hvor 2 ud af 3 kvinder mellem 15 og 24 år har hiv eller aids – og dør inden de bliver 30.

Disse kvinder dør en langsom død – alene. Udstødt af familien og af et samfund, der ikke vil kendes ved dem. I skam, ensomhed og håbløshed, fordi ingen regner dem for noget.

Forestil dig smerten og forfærdelsen, panikken og afmagten ved at efterlade dine børn uden at have nogen at give dem videre til.

Forestil dig, at din ældste datter fratages muligheden for at uddanne sig, fordi hun skal overtage dine pligter.

Forestil dig, hvad det betyder, når en hel generation af børn vokser op uden en mor, uden omsorg og uden at lære, hvad der er rigtigt og forkert.

Aids-epidemien er den største sundhedskrise, verden har oplevet. En naturkatastrofe, der om få årtier har affolket store dele af det afrikanske kontinent.

På verdensplan har aids gjort over 11 millioner børn forældreløse. Hver dag dør 4.000 kvinder af aids, hver dag smittes 7.000 kvinder med hiv.

I dag er det World AIDS Day, og den skal bruges til at sætte kvinders rettigheder på dagsordenen.

Brug din indflydelse, tal sagen og giv de kvinder, som ligger for døden, et håb om, at deres børn får et liv uden hiv og aids.

Tak fordi du lyttede.”

lørdag 1. december 2012 kl.9:03

Som altid kommer 1. december som en bittersød dag hvor julen gør sit indtog og åbner ens hjerte … og hukommelsen om dem der ikke er mere, rører ved den nederste flig af mit hjerte.

Hiv og Aids er ikke noget man taler om mere. Kommer det frem som noget der sker i Afrika og ikke længere vedrører os. Men så længe der ikke er fundet en vaccine eller en kur og så længe mennesker fortsat dør eller forkøbles i livet, så længe skal vi fortsat huske.

Vi skal huske de døde – men også de levende. Dem som er ramt i dag. Dem som troede de skulle dø og tilrettelagde deres liv efter det. Indløste pensionen og levede hver dag som den sidste, og så deres venner og elskede dø.

Indtil der kom medicin der redde deres liv, eller i det mindste stoppede deres fremskedne død.

De mennesker der den dag i dag, lever med voldsomme bivirkninger af deres medicin. Medicin som de må skifte rundt med, for at den fortsat skal have en virkning. Men som holder den på benene.

Men mennesker der stadig kan opleve angst, afstandstagen eller direkte vold hvis de er åbne omkring deres sygdom.

For deres skyld skal vi kæmpe mod den fobi og uvidenhed der skaber afstand.

I dag er det international Aids dag – og her er Aids-talen:

<iframe width=”560″ height=”315″ src=”http://www.youtube.com/embed/mv4QYbB9XWE” frameborder=”0″ allowfullscreen></iframe>

mandag 1. december 2008 kl.9:19

Jeg har en ven der lever på lånt tid. Han har været HIV-smittet siden 80’erne, han har set sin elskede dø af aids og sine venner falde fra en efter en. Han opsagde sit job og indkasserede sin pension, fordi han regnede med at det snart var hans tur.

Det er små 20 år siden.

Men han lever endnu. På lånt tid, få penge og den allersidste kombinationsmedicin. Uden arbejde og uden at kunne varetaget et, med smerter og besvær – men endnu synes han at det er besværet værd. Når medicinen ikke virker mere, er det spørgsmålet om det stadig er det. Og os som kender ham frygter hvornår den tid kommer og hvordan det kommer til at gå.

Aids kan stadig ikke helbredes.

Og de som tror at et liv på medicin er et pice of cake tager fejl.

Det er i dag international aids-dag og der er stadig behov for at der kommer mere viden om aids og behandlingen – både behandling af aids og behandlingen af dem med HIV og aids.

Derfor vil jeg gerne holde Wold Aids Day talen:

Det er i dag 1. december. Det er World AIDS Day og med denne tale giver jeg ordet til de millioner af mennesker, der lever med den største risiko og de færreste rettigheder.

I 2008 blev to en halv millioner mennesker smittet med hiv, og over to millioner døde af aids. Slået ihjel af dobbeltmoral og uvidenhed.

Er du smittet med hiv eller syg af aids, bliver du mødt af fordomme, der rammer lige så hårdt, som den sygdom, du er slået omkuld af.

I 2008 er der stadig lande, hvor mænd, der elsker mænd, kastes i fængsel af deres fædre, fordi de er en skamplet på familiens ære.

Hvor bedstemødre kun kan holde i hånd og se børn og børnebørn blive syge og dø for øjnene af dem.

Og så i Danmark holder fordomme og uvidenhed de nærmeste på afstand, af frygt for at blive smittet af et kys.

Vi ved, at det er bedre at forebygge end at behandle og gør det med livstruende sygdomme i almindelighed. Men med hiv og aids er det noget andet.

Måske fordi sygdommen ikke rammer mennesker i al almindelighed. Måske fordi der ikke bevilges penge til at forske i forebyggelse. Måske fordi der ikke er overskrifter i en sygdom, der rammer hårdest, hvor folk er svagest?

I dag har 95 % af verdens bøsser ikke adgang til viden om forebyggelse. Udsatte unge får ikke information om beskyttelse, kun moralprædikener om at holde sig fra sex. Millioner af syge får ikke behandling, fordi ingen regner dem for noget, og i hele verden spreder smitten sig stadig som en steppebrand.

Hver gang to mennesker kommer i behandling, bliver fem nye smittet og antallet af smittede stiger. Nu også i Europa.

Skal denne umenneskelige epidemi stoppes, starter det med, at vi accepterer sygdommens præmisser og behandler og forebygger hiv og aids med samme viljestyrke, som vi udviser over for de fleste andre livstruende sygdomme.

At vi udbreder viden, tager risikoen alvorligt og ikke kun viser medfølelse, når sygdommen har ødelagt alt.

Alle mennesker har ret til beskyttelse og behandling, til at leve uden at blive dømt, til at blive taget alvorligt af politikere, religioner og forskere.

Lad os kæmpe for, at verden får øjnene op og forstår, at forebyggelse altid er den bedste behandling. Også når det gælder hiv.

Tak fordi du lyttede.

– du har mulighed for at støtte Aidsfondets arbejde på deres hjemmeside – der er stadig behov

fredag 2. maj 2008 kl.10:27

For 20 år siden, brugte jeg de “tøjpenge” jeg havde fået fra min daværende arbejdsplads, til at indkøbe mig en state-of-the-art køkkenmaskine. Den kunne det meste, selv presse saft på et tidspunkt hvor det knapt var moderne.

Men indkøbet af den, satte andre tanker i gang. Jeg var 22 og sad der med lejlighed, fast arbejde og nu også med køkkenmaskine. Det mest rebelske var at jeg ikke havde en uddannelse og at jeg havde en motorcykel.

Men ellers var der lagt i kakkelovnen til at jeg kunne fortsætte ud af det her spor i resten af mit liv. Mit job var ikke udfordrende, men det var rigtig godt betalt og jeg hyggede mig med de mennesker jeg arbejdede sammen med og selvom det egentligt bare et “sabbatårsbeskæftigelse” så kunne jeg se at mange af de andre var blevet hængende i betydelig længere tid og ikke så ud til at skulle videre.

Men købet af køkkenmaskinen gjorde et eller andet ved mig.

Og det endte med at jeg pakkede den og alle mine andre ejendele ned og væk. Sagde lejligheden og jobbet op og tog på motorcykel til Spanien. Det skulle have været et ½-1 års eventyr og rundrejse. Men den veninde jeg havde planlagt at rejse med, var rejst videre da jeg landede i Spanien – og det endte med at jeg blev og arbejdede i Spanien og på Gran Canaria i små 3 år inden jeg til sidst tog hjem – og gik igang med at få mig den der uddannelse.

… i år brugte jeg nogle af mine skattepenge på en Kicken Aid mixer og nu går jeg bare og venter på hvad det fører med sig.

søndag 2. december 2007 kl.0:47

I mange år har den 1. december altid været en bittersød blanding af aidsdagen og starten på julemåneden. Blandingen mellem det grufulde og sødmefyldte. I år er jeg bare træt.

Jeg har mistet kontakten til den sidste af de venner jeg har haft med aids og måske er det derfor at frygten, angsten og nærhedsoplevelsen er væk.

Men derfor er det måske vigtigere end nogensinde før at huske på at aids og HIV stadig er der og slår ihjel – og at selvom man har medicin, der kan hjælpe, er der endnu ikke medicin til at helbrede.

Derfor er det igen tid til at huske at holde

Wold Aids Day talen:

I 1981 startede en epidemi, der i dag har udviklet sig til den værste katastrofe,verden nogensinde har set.

Over 25 millioner er døde, over 40 millioner er smittede. Fortsætter vi med at vende det blinde øje til, vil antallet af døde fortsætte med at slå nye rekorder.

Det er i dag den 1. december. Det er World Aids Day, og jeg har taget ordet på vegne af de børn og voksne, der ikke bliver hørt.

De fleste hiv-smittede dør inden de fylder 30. Udstødt, alene og gemt væk, fordi aids er en sygdom, ingen vil se i øjnene.

Der er lande, hvor hver anden kvinde er smittet med hiv og dør af aids, mens børnene er små.

Hvor børn passer døende forældre, begraver dem og overlades til sig selv.

Der er lande, hvor børn bor på gaden, udstødt og smittet med hiv af den sprøjte, de deler på bunden af samfundet.

Der er lande, hvor døden ikke er det værste, men derimod visheden om, at den man elsker, ikke er værd at behandle.

Tænk hvilken forskel det gør, hvis kvinder får lov til at beskytte sig selv og får adgang til den medicin, der hindrer en mor i at smitte sit eget barn.

Hvis 15 millioner børn ikke skal leve som forældreløse, men vokse op med forældre, omsorg og skolegang.

Hvis alle har adgang til undervisning og indsigt, så uvidenhed ikke længere er den største smittekilde.

Tænk på forskellen, hvis vi, der ved, udbreder budskabet og presser alverden til at åbne øjnene og handle.

Så har min tale ikke været forgæves. I de 2 minutter jeg har talt, er 18 mennesker blevet smittet.

Den dag verden ser, at hiv og aids ikke kun er en katastrofe for Sydafrika, Indien, Kina, Rusland eller Ukraine – men for hele verden. Den dag gør en forskel.

Tak fordi du lyttede.

fredag 1. december 2006 kl.12:14

Det er igen den første december – og med denne dato går vi ind i julemåneden med glæde, lys og varme.

December er også traditioner og en af de mindre julede, men stadig meget vigtige tradition er denne … fordi der stadig er et behov:

[World AIDS day talen:]



Det er i dag World Aids Day, og jeg har taget ordet for at markere det mest grufulde jubilæum, verden har set.

På 25 år har aids slået 25 millioner mennesker ihjel, og aids er epidemien, der ikke vil ende.

Denne tale er dedikeret de 39 millioner smittede mænd, kvinder og børn, der lever – men allerede er dømt. Fordi de ikke har noget valg.

Bor en 5-årig hiv-smittet dreng på gaden, kan han vælge at søge ly i kloakken eller opsøge de forældre, han er flygtet fra.

Er der kun råd til én behandling, kan manden vælge medicin til sig selv eller sikre sin kone, der ikke kan forsørge familien.

Arbejder en mor som prostitueret for at overleve, kan hun vælge at løbe risikoen – eller sige nej til ubeskyttet sex og få tæsk.

Mon vi helt forstår, hvilken afmagt og ensomhed, ydmygelse og håbløshed, disse mennesker lever med hver eneste dag?

Hvert minut smittes otte mennesker med hiv. Det er over 11.000 om dagen. 82.000 om ugen. 350.000 om måneden. Fire millioner mennesker hvert eneste år.

De smittes af uvidenhed, fordi ingen har fortalt, hvordan man beskytter sig. De dør af svigt, fordi den medicin, der kan forlænge livet, kun er tilgængelig for de få.

Alligevel er dette jubilæum værd at fejre: I nogle af verdens hårdest ramte lande er det lykkedes at vende udviklingen.

Flere bruger kondom og færre unge bliver smittet. Flere har adgang til medicin, og det er ikke længere en selvfølge, at gravide har hiv.

Viden er den magt, der kan standse epidemien.

Deler vi den og presser endnu flere til at sætte aids på dagsordenen, er der håb om, at vi en dag kan udrydde undertrykkelse og uvidenhed – de allerstørste smittekilder.

Lad os bruge den viden til at træffe valg, der for alvor gør en forskel.

Tak fordi du lyttede

WORLD AIDS DAY
2OO6