Jeg begynder at forstå det; i mit liv er jeg solen og om mig kredser mine venner, som planeter eller satelitter.

Nogen gange går kredsløbet tæt omkring mig, andre gange svæver de langt, langt ude i horisonten. Men vi har hver vores liv og omdrejningspunkter.

Og når nogen er tæt på, må andre nødvendigvis være længere væk. Og det er ok, for på et tidspunkt vender det igen og de fjerneste bliver de tætteste og de tætteste kommer lidt længere væk.

Sådan skifter det. Frem og tilbage. Tilbage og frem. Mellem gensynets glæde og savn – savn og glæde.

Men ingen kan rumme det hele og døgnet kun 24 timer. Jeg savner og længes og jeg glæder mig over gensynet med gamle venner. Jeg lægger planer og arrangerer aftaler og fylder hjertet op med glæde, varme og andres latter.