Det er altid i sidste øjeblik at jeg opdager, at bikinien er blevet slap i elastikken (køb af bikini i januar … ingen spas!), at en tand begynder at drille (hul? – kan jeg nå at få fat på tandlægen), at håret bliver umuligt (det er heldigvis lykkedes at få presset en tid ind i morgen) og at tusinde arbejdsopgaver skal nåes at sættes i gang, en veninde besøges, for ikke at tale om min mor og søster, der kommer hjem i aften (mor på torsdag når vi afleverer kattene og søster… tirsdag?) .. og der mangler lige noget fra apoteket og Matas (det må blive tirsdag efter arbejde – og inden evt. besøg), at den sidste figuration til dykningen skal afprøves (hvis jeg gør det onsdag i svømmehallen kan det så blive tørt?).

… jeg bliver helt forpustet, men så er det jo heldigt at vi fik ryddet op og gjort rent i dag, og at jeg har fået samlet de fleste af de ting jeg skal have med, så jeg kan nå at “prøvepakke” inden tasken skal pakkes endeligt.

Selvom rejsen har været bestemt siden december (november?) er det altid i sidste øjeblik, at alting lige skal fikses…