Jeg skal så i teateret i morgen.

Ikke idag, men i morgen.

Det ville jo også næsten have været fjollet om det var idag. Specielt efter at jeg havde stridt mig gennem snemasserne, kæmpet over bunkerne og stået og ventet på trappen. I tyve stive minutter, hvor jeg langsomt blevet forvandlet til overpudret isstøtte. Hvor tæerne krøllede sammen i kulden, mens sneen smeltede ned af min ryg.

Men i morgen skal jeg i teateret.

Så har jeg jo også tid nok til at sørge for at have fået folks telefonnumre indkodet i mobilen. Som iøvrigt er igang med at blive opladet. Så den ikke bibber og går ud i morgen. Og jeg vil også have tid til at give mine støvler noget ekstra silikone, så det er lidt mere vandtætte.

Hold da op hvor er det godt at det først er i morgen…