Der for efterhånden flere uger siden, fik jeg jo afleveret og svar på at jeg havde afleveret en ansøgning til ulønnet virksomhedspraktik. Men forventet start første april.

Jeg vidste jo godt at det med starttid ville blive lidt presset, for selvom ham jeg først snakkede med i Jobcenteret på Vesterbro sagde der var en sagsbehandlingstid på en uge, så fik jeg jo et brev om at sagsbehandlingstiden måtte være maks. 3 uger … og loophullet “hvis jeg ikke fik svar indenfor 3 uger, så ville forud for fristens udløb få en melding om hvornår jeg så ville få svar”.

Ja, i min røv, ville jeg.

Hvis 3 ugers fristen løber fra de modtager mit brev så udløb den i fredags og hvis den løber fra de svarer mig den 27. marts, så udløber den i dag. Og jeg har hverken fået svar eller besked om hvornår jeg vil få svar.

Og det mest barokke er jo at det jeg beder om lov til, er at få lov til at lægge nogen gratis arbejdtimer et sted hvor jeg ikke tager noget fra nogen, men ret sandsynligt vil kunne skaffe mig en indgang, et lille stykke ude i fremtiden.

Det tænder mig i den grad af når dem der skal hjælpe folk på vejen, istedet for spænder ben for dem.

Min a-kasse har været fantastiske og jeg kan kun smide roser og anbefalinger i retningen af AAK, for de gør et virkeligt fantastisk job og med en energi og en positiv ånd. Min fagforening har egentligt også holdt nogen ok kursus og været der for en … men SYSTEMET, det som egentligt skulle hjælpe mig videre, har i den grad været på tværs og en ordentlig omgang møg.

Men, som de jo også fortalte mig tidligere, så er det min egen skyld, for jeg kunne jo bare have sørget for at vi fik en anden regering.

Og der har de jo ret. Jeg var ikke hjemme da der var valg.

Så det er jo nok min egen skyld.

Med skyld på.

…. og jeg kan jo også bare lade være med at forsøge at skabe mit helt eget job og egne muligheder, for det er de i hvert fald ikke gearet til, og slet ikke i det her tempo.