Hvem kigger ud af spejlet

Var til et fotoshoot igår.

Skal bruge nogen portrætter til min virksomhed og måtte derfor kast mig ud i det som jeg hader mest af alt … at blive fanget på film.

Af forskellige grunde var det nok den mest forkerte dag at gøre det, men jeg er vant til at agere professionelt og tage ud i verden med en britisk attitude og en stor slurk professionalisme, uanset hvordan jeg har det indeni.

Og det virker i de fleste tilfælde.

Men når der bliver smidt lys på dig, og du bliver sat under lup af et kamera, der fanger alle nuancer, og endnu flere når du har bestemt dig for at gå au naturel og dermed møder op praktisk taget uden makeup og med et hår der på alle mulige og umulige måder klasker sammen hvert andet øjeblik, så bliver resultatet derefter.

Det var ikke min fineste dag og det blev ikke bedre da fotografen sagde jeg skulle tænke på noget godt, og jeg så begyndte at græde. Det har de det ikke så godt med – de der fotografer.

Men det jeg allermest måtte sande var, at jeg ikke længer er den jeg troede jeg var. Jeg ser ikke ud på film, som jeg ser ud i spejlet herhjemme. Jeg har slækket på min sundhed og det har influeret på mit udseende.

Selvfølgelig er tiden også gået og ældning kommer i spring, men der ingen tvivl om, at det år hvor vi var i Egypten og jeg droppede alt der hed hudpleje, udsatte min ubeskyttede hud for uanede mængder sol, vind og saltvand og til sidst toppede op med rigtig dårlig mad og madvaner – i den grad kan ses i mit ansigt.

Med hensyn til billederne så kan der photoshoppes – men det kan jeg ikke i mit liv.

Jeg er på mange måder i en forandringsproces lige nu – og på vej ind i den allerstørste af alle – men jeg håber og satser på at jeg kommer helskindet ud i den anden ende – og at hende der kigger ud af mit spejl til næste år, gør det med en større kærlighed til hende der kigger ind, end hvad tilfældet er nu.

Og jeg håber at den kærlighed giver sig udslag i, at jeg plejer mig selv og min krop noget bedre – så resultatet er et gladere (og yngre?) jeg end hende jeg er lige nu. Og som jeg har på film.

4 svar til “Hvem kigger ud af spejlet”

  1. Jamen, søde Visitsen, så’n er det nogle gange. Jeg har selv været der og det er en sorg. Men jeg vågnede også op igen og gjorde noget for mig selv og vigtigst af alt: lærte at acceptere mit ældre jeg. For guderne skal vide, at jeg ikke ser ud længere, som jeg gjorde, da jeg var ung, men mit ældre jeg kan jeg godt leve med sålænge jeg gør noget godt for mig selv. Men det er vel også det, du skriver.

  2. visitsen Avatar

    Jeg skriver mere end jeg skriver … min blog har alle dage være mere kryptisk end gennemskuelig – men det var noget af en aha oplevelse at se sig gennem en kameralinse, specielt på en dårlig dag.

    Men det at jeg så grim ud på billeder var sådan set det mindste der er skete i den dag…

    Og det er en speciel besked til et helt bestemt menneske.

  3. Øh? Så skulle man måske ikke ha’ lagt en kommentar?

  4. visitsen Avatar

    jo da – selvfølgelig skal man det … jeg bliver stadig glad for hver eneste kommentar, selvom jeg lever med at jeg ikke er kommenterbar 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Kategori:

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.