Det er jo fantastisk at ens hjerne er skruet sådan sammen, at man kan huske, [at være sur over] at ens søster solgte ens bamse til nabobørnene, da man var 6-7 år, men at man dagen efter man har afleveret sin cykel hos cykelhandleren, har glemt alt om den.
Så fredagens morgenstress blev suppleret af følgende tankerække:
Godt så! Sent på den, madpakke, briller, telefoner, taske, jakke, cykelhjelm….. cykelhjelm, hvor er min cykelhjem…. Damn – hvor kan den være … tænke, tænke.
Hmmm … nåe jo den ligger jo i cykelkurven…..på min cykel, der…..damn! … stadig står hos cykelhandleren….argh!
Det er så i den situation, at man ville have ønsket at man havde lyttet til sit fædrende ophav og havde tjekket hvordan man kom på arbejdet, med den offentlige transport.
Taxa er en god nødløsning og man skal ikke ærge sig over de penge….
Skriv et svar