“Her lugter af våd prut”

sagde en af mine venner da han kom forbi i går.

“Våd prut _og_ brunkål”

Tænkte jeg ved mig selv, da jeg låste mig ind her til aften. Og så gik jagten efter synderen.

Søndag aften troede jeg at lugten kom fra mit afløb. Trods rygter om det modsatte, så afsluttede jeg lørdagsbadet, med en efterfølgende rensning af vandlåsen. Da jeg tidligere har oplevet hvordan en tom vandlås kunne få hele lejligheden til at stinke af kloak, gik jeg med “våd prut”-bemærkningen i ørene og lugten i næsen, igang med at hælde godt med vand i låsen, der søndag aften.

Jeg troede så at den hellige grav var bevaret og låst inden bag sin mur af vand.

Indtil jeg kom hjem i dag.

Og med snudeskaftet forrest lugtede jeg mig rundt i hele lejligheden. I et anfald af ren paranoia overvejede jeg, om der var nogen af mine gæster der havde efterladt en gave i lørdags som nu var begyndt at stinke igennem.

Da jeg blev ved med at ende i badeværelset, gjorde jeg til sidst, hvad jeg nok skulle have startet med: løftede risten til vandlåsen og kunne konstatere at den sad skæv. Det var ikke meget, måske et slip på en ? centimeter – men nok til at dunste lejligheden til med kloaklugt.

Der må bare lugte _så_ dårligt nede i kloakkerne, når bare nogle milimeters fri adgang kan give de lugtgener.

P.S. ham der opfandt vandlåsen, var ikke helt dum….