Her op mod jul, gik jeg ind i mellem og tænke på hvor mange af de gaver man har fået til jul, man egentligt kan huske. Ofte er det nærmest glemt dagen derpå.

En af dem jeg husker mest tydeligt, var det år min søster gav mig et armbånd i solidt sølv. Hun havde købt det til sig selv i Indien og jeg havde gået og savlet over det i rigtig lang tid. Været misundelig og havde brokket mig over, at hun ikke også havde købt et til mig. Til jul fik jeg en lille pakke og indeni var armbåndet og jeg blev bare så glad og overrasket og overvældet.

Desværre kom jeg senere til at tabe det i forbindelse med en fest – og til den dag i dag, kan jeg stadig spekulere på om det er rigtigt, at jeg ikke tabte det til selv festen eller om hende der holdte festen “glemte” at fortælle mig at hun havde fundet det, for hun havde i den grad haft et godt øje til det.

De tanker kommer jeg aldrig til at have om mest opsigtvækkende gave, som jeg fik i år.

Jeg fik nemlig to kasser sjældne øl.

To kasser. En der står “Søren” på og en der står “Tom”på.

Men nej, det er ikke (helt) historien om manden der købte et bilhorn til sine kone (hej Far).

Øllen skal bruges som bestikkelse til to af vores venner. To venner som min kæreste har “hyret” til at bygge det redskabsskur til mig, som jeg så desperat har manglet at få bygget i min have. Et redskabsskur jeg har fablet om tidligt og silde det sidste år og et redskabsskur der bliver leveret når vi når over på den anden side af årsskiftet og de igen har dem i forretningerne.

… det var lige det jeg ønskede mig og det sidste jeg havde regnet med at få.

(Og min kæreste glæder sig til at håbe på, at vennerne vil deles deres øl med ham….)