Mit smil er begyndt at sidde fast. Det kommer i det små. Lige nu er det vist kun mig selv, der sådan rigtig bemærker den. Sådan lidt til venste, sidder den der. Lidt skævt – men synligt: en smilerynke.

Jeg drikker vand og lod mig sågar overtale til en prøvetupe af Helena Rubinsteins – ever so fantastiske “Expressionist” (her ville jeg have indlagt et link – men prøv selv at finde noget bestemt produkt på denne side – det er da lige til at give enhver rynker overalt).

Jeg ved jo at det er en ukæmpelig kamp – den der mod rynkerne – og der er også fair nok at alderen indhenter en. Det jeg bare mener er, at det er lidt unfair er at rynkerne er begyndt at komme, før jeg er færdig med at have bumser!

For de kommer jo stadigvæk – åh ja! Slam – så sidder den der, midt i fjæset, som var man 15 og på vej til sit første hal-bal.

Og der er det bare at jeg mener, at naturen burde være lidt mere nådig: Alle burde have mindst 1 års hud-helle. Et år med den perfekte hud – ingen bumser, hudorme – eller rynker. Og mit år? Det måtte så godt komme nu!