Der tælles på knapper, ørerne spidses når nyhederne taler om det og dmi’s hjemmeside studeres nøje.

Der er tanker om alle de film og sange der er lavet om den farefulde tur hjem til jul.

For svingermor, der bor i det der Jylland, skulle gerne komme til København og være med og fejre jul.

Med 85 år på bagen og et 2010 der både har budt på en brækket arm og kortvarigt mistet syn på et øje, der nu er diagnosticeret som grøn stær, har vi aftalt at hente og bringe.

Varslerne om mængden af sne onsdag og torsdag, har blæst den oprindelige aftale omkuld. Planen var ellers at en af hendes venner skulle køre halvdelen af vejen og at min kæreste så skulle overtage derfra – og at overtagelsen skulle finde sted den 23.

Men udmeldingerne viser, at hvis det skal lykkedes at få svigermor over til jul, så skal der køres i dag.

Så planer er blevet ændret og om nogle timer og resten af dagen vil halvdelen af mine tanker gå til dem på vejene.

Og jeg håber at der på ingen måder sker noget i retningen af det som skete lige udenfor min hoveddør forleden:

december9

(en bil der har taget turen halvvejs ned i springvandet på Halmtorvet)