tirsdag 7. december 2004 kl.8:22
Jeg heles.
På utroligvis er min krop igang med at hele sig selv. Hud trækkes ind over såret. Det strammer, summer og jeg oplever følelsen af på én gang at være både overfølsom og lidt følelsesløs. Det der engang var en integreret del af mig, føles lidt fremmed, lidt forkert og ikke helt længere som mit.
Men jeg heles. Skrammen bliver til sår. Sår til ar og aret udviskes. På et tidspunkt skal man sikkert kende til mig, for at vide hvad det var der skete.
Du ender med at være helt pæn til jul ;-)
det ville så være cirka første gang…. :-P
En gang skal være den første, som min mor fortsat siger… ;-)
Jeg får det næsten mere dårligt af at se blodet og handsken end ved at se selve fingeren, tror jeg.. ;oS
God heling!
Jamen er hun såret.
Godt det ikke er et dsb-tilføjet banesår?