I mit hoved og under mine kladder ligger der det ene halve indlæg efter det andet.

Om vinter der varer ved, om fantastiske spanske støvler, om døde fædre og kunsten om ikke at følge egne råd, om angsten for ikke at slå til eller drømme for vidtløftige drømme (eller drømme der ikke er vidtløftige nok) – om hjerte, smerte og livet derefter.

Så det er ikke fordi jeg er tom for ord eller mening, mere at der måske er lidt for meget tyndhudethed og “jeg” til at blive sat på display.

… men jeg lever endnu – og denne vinter kommer også til at tage en ende og på et tidspunkt, folder jeg mig igen ud – her, i livet og hvor det nu er jeg skal foldes ud.