Når dagene begynder at byde på morgenstund i stride strømme eller tåge som i går:
så er det man må gribe til fornødenheder som gult i gult i orange:
En hokaido blev delt i to og den ene del endte i en krydret græskarsuppe der blev nydt med overboen, ristede græskarkerner, bacon og godt brød. Og mens sveden brød frem på panden på grund af det ekstra drys chili, kogte den anden del sig sammen til en lækker græskar-abrikos sag.
Med sukker og vanilje udgør den et lækkert smørepålæg som jeg tidligere har lavet med stor succes. En af mine gamle kollegaer var helt vild med den og fik både rester og opskrift, da jeg havde den med til fredagsmorgenmad for efterhånden længe siden.
Og da vi skal mødes i næste uge synes jeg at det var det et velvalgt tidspunkt at prøve at genskabe magien. Så jeg kogte og rørte og smagte og gensmagte.
Og selvom den var god, så var den ikke rigtig.
Men den ser god ud. Cremet, lækker og småprikket af god vanilje. Og det er den der bliver taget med når vi mødes på tirsdag.
Og selvom det ikke er den helt rigtige, er jeg nu alligevel sikker på at den nok skal lyse op i en grå septembermorgen … med eller uden regn og tåge.
Skriv et svar