Gruppelivsforsikring

Kan du klappe stavelserne med mig;

Grup_pe_livs_for_sik_ring?

Gruppelivsforsikring.

Hvis du lever et helt almindeligt arbejdsliv, og derefter går på pension, behøver du aldrig bekymre dig om, hvad det er for noget.

Men hvis du, før du når din pensionsalder, bliver kritisk syg, mister hele eller dele af din arbejdsevne eller dør – så kan det gøre en stor forskel i dit og dine pårørendes liv om du er dækket af en gruppelivsforsikring eller ej.

Hvis du er dækket kan du se det inde på pensionsinfo.dk – så står der nemlig et udbetalingsbeløb ved ulykke, død og tabt arbejdsfortjeneste.

Og hvorfor skriver jeg det?

Fordi den dykkerulykke jeg var ude for januar 2024 medførte nedsat arbejdsevne og derefter afsked fra job pr. 31.7.2024.

Jeg har heldigvis lige kunnet åbne et brev i e-boks der tilkendegiver, at jeg kan få midlertidig invalidepension, hvilket gør, at jeg har lidt mere at leve af fra 1. august end bare sygedagpenge.

Havde jeg ikke været omfattet af en overenskomstbestemt pensionsordning det meste af mit arbejdsliv, var det ikke sket.

Jeg var ikke klar over det … og jeg fandt kun ud af det, fordi min sygdom kom som følge af en ulykke.

Jeg kender desværre andre mennesker, der ligesom mig aldrig har tænkt over betydningen af at være dækket af en gruppelivsforsikring… mennesker der har mistet dækningen fordi de er holdt op med at indbetale efter afsked, folk der ikke var klar over at de kunne få dækning ved kritisk sygdom.

Men min fagforenings socialrådgiver oplyste mig om det. Og fra min løn stopper med denne måneds udgang og indtil arbejdsevne er afprøvet kan jeg være lidt mindre bekymret for økonomi, den næste tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.