Folk og fæ ligger udsplattet omkring mig. Det er varmen der gør det. Månen står højt og smørgul på himlen og kæmper med byens lys om dominansen. Selv sidder jeg bag skærmen og lytter til nattelydene, der inkluderer kæderaslen omkring forhadte stole foran min hoveddør.

Det er august. Himlen er mørk. Groove Salat på SomaFM er den perfekte underlægning til mit liv i aften.

Og om kort tid beklager vi os over at sommeren er forbi…