Jeg er ved at bage en kage. Jeg er sikker på den bliver fantastisk. Drøj fed chokolade med et strejf af ribs. Opskriften er en blanding af en fransk og italiensk chokoladekage og ideen med ribs kom fra hende.
Selvom jeg selv forsøger at være sund, kan jeg jo godt lave fristelser for andre – så det gør jeg.
Og jeg ved den bliver godt, for jeg har slikket piskeriset … og dejskraberen … og skålen.
Men det sidste stoppede dog hastigt, da jeg havde glemt at jeg havde puttet sulfa i skålen til opvasken. Uanset hvor god en kagedej smager, så bliver det ikke helt godt sammen med et sjat opvaskemiddel.
Faktisk kan man sige at det virker som en slags god negl til dejslikkere – et slik og så er det slut med det.
Heldigvis var der nogle tabte dryp på køkkenbordet, som kunne opveje den grimme smag.
Skriv et svar