de rigtige glas til en G&TJeg indrømmer det blankt: jeg er en af dem der kan lade form gå over indhold. Så langt jeg husker tilbage har det været vigtigt for mig, at man brugte de rigtige ting i de rigtige situationer.

Jeg var altid den, der sørgede for rekvisitterne til de forskellige lege og sådan er det stadig. Legene har nok ændret sig, men jeg er stadig legerekvisitøren.

Når jeg har gæster, er det vigtig for mig, at jeg får skabt den rigtige stemning. Jeg leger med lys og skygger og dækker pænt op. Maden bliver serveret så det præsentere sig bedst og servietten foldet.

Og så drikker vi af de rigtige glas.

For jeg har helt klart en drikkeglasfetish….

Jeg vil hellere lade være med at drikke, end drikke tingene af de forkerte beholdere. Det er sørgeligt, men sandt.

Jeg kan ikke drikke rødvin af krus og det er spild af god champagne, hvis du stikker mig det i en plastikkop. Og en longdrink smager nu engang bedre, når den serveres i et højt glas. Og igår opdagede jeg endnu et glasstilsclash…

Det er bare ikke den samme nydelse, når man får stukket en lækker frosty drink i hånden, og den så er hældt i et rødvinsglas. Det kan godt være at det er trendy Nørrebronx stil – men stiligt bliver det ikke – det er ikke en cocktail hvis det ikke serveres i et cocktailglas!