I dag er det bloggens fødselsdag hurra, hurra, hurra …

Den 18. februar 2004 skrev jeg mit første indlæg på min første blog. visitsen.dk.

Visitsen er en omskrivning af mit efternavn. Efter inspiration fra ham der åbnede hele bloguniversitet for mig prøvede jeg at købe mit efternavn som domæne. For det gjorde man dengang.

Man købte domæner og man lavede sin blog selv.

Eller det gjorde dem der startede lige før mig. Jeg er 2.G’er. Dem der købte domæner og downloadede pMachine.

Eller havde en kæreste der gjorde det for dem.

For med meget stor hemmelighed omkring det, var det sådan jeg startede. Jeg var sammen med en blogger. Og det var ham der åbnede denne verden for mig og lærte at der fandtes mennesker der skrev om sig selv på nettet.

De fleste af de største fra dengang findes ikke mere. Men var man med dengang så husker man slænget. The in-crowed, A-listen …og vi kendte alle hinanden. Eller jeg kendte i hverfald dem og var hele tiden en lille smule usikker omkring dem.

Havde jeg kunne købe mit rigtige efternavn som domæne, tror jeg min blog og min skrivestil var blevet meget anderledes. For mit pseudonym, gav mig anonymitet.

En anonymitet der blev et vigtigt kerneområde i mine skriverier i de følgende år. Og en anonymitet der gjorde at mit første indlæg kunne indeholde ordet “sodomi” og “numse”.

Et indlæg som blev postet med et tilbageholdt åndedræt og håbet om at nogen kunne se glimtet i mine øjne.

Sodomi – eller “du må godt i numsen”

I denne tid hvor nogenraser over Lars Løkke Rasmussen og andre(igen igen) insisterer på at sætte lighedstegn mellem sodomi og zoofili, kan jeg ikke lade være med at pippe med mit bidrag:

Hvad i alverden er det der gør, at vi i Danmark blander begreberne så meget sammen, at sex med mænd går hen og blir’ til sex med dyr?

Ordet sodomi stammer oprindeligt fra ordet Sodoma, den lystens by, der skrives om i Biblen. Det sted hvor mænnerne i byen hellere ville ligge med to unge smukke engle (af hankøn) end de to unge kvinder, der ellers blev stillet frit og kvit til rådighed af deres fader Lot.

Lot, der efter sigende, råbte til pøblen: Nej, brødre, I må ikke handle ondt! Jeg har to døtre, som ikke har ligget med nogen mand. Dem vil jeg føre ud til jer, så I kan gøre med dem, hvad I har lyst til. Men disse to mænd må I ikke gøre noget; de er gæster under mit tag.´

(faderkærlighed af bedste beskub)

Godt nok har engle efter sigende vinger af fjer – men dyr kan man vel ikke ligefrem kalde dem – så hvordan sodomi i det danske sprog (modsat alle engelsktalene lande) er gået hen og blevet til sex med dyr, går over min forstand.

……….og tror du ikke på mig, kan du selv læse mere her (1.mosesbog, 19.1)

… og med det blev min bloggerkarriere skudt i gang.

Dette er genudgivelse #2, oprindeligt skrevet den 18. februar 2004.