Jeg lugter af gårsdagens sved, eller faktisk af forgårsdagens. Var en af dem der asede sig rundt i Fælledparken omgivet af kollegaer og dårlige undskyldninger.
Det er utroligt som der dukker skadede knæ, fødder og rygge op, som dagen nærmede sig. Selv kunne jeg da også mærke en snert af præstationsangst – jeg er ikke nogen hurtig løber, til gengæld er jeg ustabil…. Men jeg gennemførte – og løb det meste af vejen. Ret meget. Og i det mindste den sidste kilometer.
Og modsat andre, var der ikke meget sved på panden, eller ømme muskler dagen derpå. Men her i dag, kunne jeg alligevel mærke et sting på forsiden af benene – og må sande at de kilomenter jeg plejer at løbe, tilsyneladende er færre end 5, siden min skinnebensbetændelse vælger at give livstegn fra sig på løbeturen i dag.
Og forgårsdagens sved sidder da åbenbart alligevel i den trøje jeg hev frem forud for løbeturen i dag og jeg tror at den skal vaskes ren sammen med samvittigheden – for man kan vel godt sige at løb hveranden dag i siden sidste torsdag, da er en start på at være tilbage med den regelmæssige træning igen.
Og det er åh-så-tiltrængt.
Skriv et svar