Man siger jo at gamle hunde Ìkke kan lære nye kunster – ok, de fleste mener det ikke bogstaveligt, men siger det primært i situationer, hvor de ikke gider lære noget nyt. Men sådan er det ikke med katte……
I sin alderdom er min 14 (måske 15)-årrige kat begyndt på nye kunster – den ene lidt mere hensigtsmæssige end den anden:
Katte-kunst nr. #1
Jeg blev lidt måløs, da jeg opdagede at misse-fruen var begyndt at bruge kattebakken til sine orale-udladninger. Første gang jeg så det, troede jeg at det var en fejl – en slags “hey, nu står jeg jo alligevel heroppe – så lad falde hvad ikke kan holdes indenbords”. Men en 14 dages tid var den der igen.
Denne gang var der ingen tvivl: Fruen gjorde de karakteristiske gylpe-bevægelser og nærmest småløb hen mod kattebakken og lagde sin velvoksne hårklump midt i bakken – hvorefter den blev pænt begravet. Jeg var behørigt benovet.
Katte-kunst nr. #2
Det andet af fruens nye tricks handler om sovevaner. Misselinkaen har aldrig været nogen sengemis. Ikke noget med at nusse inden sovetiden eller putte-nutte i dynerne. Da jeg fik hende som en ca 4-årrige genbrugskat fra kattens værn hoppede hun kun i kanen med mig for én ting – og det var for at pisse på mig. I bogstaveligste forstand.
Var der noget hun var utilfreds med, var det op i sengen – op på dynen – stirre mig dybt i øjene og så ellers lade den gule flod rinde.
Det er måske meget naturligt, at det ikke dannede grobunden for et godt sovevenskab. Selvom strømmen tog af og det nu er (7-9-13) 5 år siden sidste “uheld”, har “kat i seng” ikke været en heeelt afslappet affære.
Men det er begyndt at ændre sig. Efter at have sovet på den alleryderste kant af sengen i et års tid, er fruen begyndt at rykke nærmere – og efter 10 års bofællesskab har jeg fået en “jeg vil sove på dig”-kat.
Problemet er blot at når man først begynder på den slags som 14-årrig, så mester man ikke helt kunsten. Min kat tror i hvert fald at det er fedt, uanset hvor på mig hun lægger sig – så i nat havde jeg en kat på mit højre skulderblad, og da jeg fik en lille lur på sofaen tidligere i dag, lå katten og hyggede sig på min talje.
Det er ikke fordi jeg ønsker mig de gamle “jeg pisser på dig”-tider tilbage – men en lidt større fornemmelse for hvor man egentligt kan ligge og slænge sig på et menneske, ville ikke være helt af vejen.
Skriv et svar