“Kreativt værksted” – kaldte min veninde det, da vi aftalte at mødes i mandags, for at kickstarte en proces, der forhåbentligt skal føre os bare lidt tilbage til de to kreative mennesker, vi var dengang vi boede sammen og var i tyverne.

“Fuldstændigt mormor-agtigt” blev det kaldt af den datter, som hun har fået i mellemtiden. Hende som slet ikke fandtes, dengang vi var unge og vilde.

Men uanset hvad man kalder det, så var det rigtig hyggeligt at mødes og lave noget sammen. Komme igang med kreativiteten, blive udfordret og inspireret.

Det blev ikke til så særligt meget på selve dagen. Min tålmodighed er desværre blevet noget rusten, så jeg sprang lidt for meget mellem de ting jeg lavede. Men jeg fik afprøvet nogle forskellige ideer og aflivet nogen andre.

Og dagen efter var jeg pludselig helt færdig med min kalendergave – og den blev så meget bedre end jeg havde regnet med (hvis jeg skal sige det selv … og det gør jeg).

Det gode resultat med den gave, fik mig inspireret til et andet projekt. Og held i uheld havde jeg det nye projekt med mig i bilen, da jeg var ude og køre tidligere i dag.

Heldigt, fordi min køretur resulterede i et et punkteret fordæk. Og da det faldt sammen med morgentrafikken og alle de andre der havde problemer med følgerne af nyfalden sne, var der 2 timers ventetid på Falck.

Da jeg nåede at komme til at parkere på en tankstation, kunne ventetiden heldigvis afvikles med et håndarbejde, en kop kaffe og radioen i baggrunden.

Og da jeg ikke skulle være nogen steder til bestemt til, var det nærmest hyggeligt.

Sikkert godt, i forhold til min vej tilbage fra stressen – at være tvunget til at være der, og bare der i det nu der var der,

… eller også var det bare ret meget mormor-agtigt.

Igen.