Lejligheden er delt op i to zoner.

I stikkontakten sidder der en Feliway og sender sine beroligende-hunkatte-tilfredsheds-hormoner ud i lejligheden.

Vi har været nødt til at tage Topper tilbage og skal nu se om vi kan få lavet en lidt mere lykkelig indslusning. Hende og vores gamle katte imellem.

Jeg føler mig som det ondeste menneske, sådan som jeg skalter og valter med de her kattedyr og slæber dem frem og tilbage.

Alt sammen i den gode sags skyld – men hold da op, hvor det virker som om at der er langt til de goder, der ligger bag alle handlingerne.

Min nevø reagerede på katten og så er det klart, at vi ikke bare kan lade hende blive der. Selvom både kat og mennesker ellers virkelig så ud til at trives sammen – lige så snart hun kom derop, var hun den samme glade kattemis, som hun havde været, før vi kom hjem med vores gamle katte.

Nevøen er kommet i gang med noget zoneterapi, der hvor dem der har passet vores andre katte, har gået og er kommet af med allergien. Hvis det hjælper er det fantastisk og vi vil så prøve med katten senere – og hvis det ikke hjælper, så hjælper det sikkert mod noget andet.

Men det korte af det lange er, at vi er tilbage til start med katten.

Så derfor er lejligheden delt op i to zoner og der er sat katteberoligelse i stikkontakten – og opsendt håb for at vi kan få det til at gå op i en højere enhed denne gang.