Vi er så småt begyndt at tænke på vinterens rejse. Det bliver nok Sri Lanka og Maldiverne igen.

Vi tænker tanker og jeg har allerede fået tanker om det bjerg vi skal bestige denne gang.

Når man har gjort det to gange i træk, må man godt kalde det en tradition:
2007: Sri Pada, Sri Lanka
2008: Mt. Mayon, Filippinerne

i 2009 tror jeg vi tager Sigiriya – jeg skal bare lige have fortalt de andre, at vi skal til at gå på trapper igen…

Men allerførst – og inden jeg skal op på noget bjerg –  skal jeg ud og finde pinde til snobrød.

For jeg skal en tur til Hven. Overnatning på stranden, 10 gode venner, mad på bål og hvis vejret holder og guderne vil, bliver det også til et natdyk og et formiddagsdyk.

Og selvom der hverken er vulkaner eller mantaer i Øresund, så er det alligevel en tur og værd at glæde sig til
– og det gør jeg.

Ummmm….. bål….