Jeg tog afsted i sikker forvisning om at det skulle blive den sidste sommerweekend.

At vi skulle drikke jordbærrom med is, mens maden blev lavet. At det måske – bare måske – skulle blive til den sidste tur i vandet og at vi bagefter kunne varme fingerne på en kop varm hyldeblomsttoddy eller krydret rødvin.

At sensommeren skulle nydes med mad over grill og bål, at vi skulle flytte bålet med os til stranden. At vi skulle ligge dernede og kigge på stjernerne på den mørke nattehimmel. Se et stjerneskud eller to og lade snakken stille dø ud, fordi vi var fyldt helt op med god mad og dejligt selskab.

Jeg havde ikke planlagt at det skulle gå hen og blive efterår. Men det er det. Sensommeren er ovre og efteråret er kommet. De sidste brombær står springfuldte og skriger på at blive plukket. Nøddehegnet er tungt af nødder, der falder ned i ens hænder, når man røre ved dem. Hylden hænger tung og sortrød rundt omkring.

Selvom løvet stadig er grønt, så er der ingen tvivl om at årstiden er skiftet. Luften lugter af efterår og det er vådt og fugtigt og vi trænger til varme drikke og tændte stearinlys.

Så planerne må laves om og jeg må finde efterårstankerne frem og se hvad jeg kan gøre med dem og vennerne der kommer her over weekenden.

Jeg tænker på at man kunne bage en tærte fyldt med brombær, friske nødder og syrlige æbler, at boller og varm hyldebærsaft måske ville være sagen for gæsterne når de komme. Men det er sikkert at det lille hus skal gøres rummeligt og hyggeligt, for vi kommer nok til at være mere inde end ude og 7 mennesker fylder jo en del.

Misserne er med os og nyder det nye sommerhusliv omend friheden stadig kommer i begrænsede mængder og enten skal nydes i den aflukkede gård eller iført sele og snor:

billede-090.jpg