Om lidt pakker jeg den sygdom, jeg har nurset de sidste par dage, under armen og væk og tager den og mig selv ud i landet. Væk fra storby og støj og mod landet og vandet …. og nok også en hel del mere støj.

Venindetræf i lejet sommerhus. Det blev på denne side af broen, da indtil flere have jydeblues og ikke vil antræffes i hovedlandet. Det er en af de ting tiden og livet kan gøre.

9 kvinder blev det til. 9 skæbner, liv, børn (eller uden), mænd (eller ikke), karriere (eller knuste forhåbninger) – vi er leveringsdygtige i det meste.

Engang var vi samme sted (Gran Canaria) og stort set samme sted i livet (er det en fest det der?), ville det samme (penge og ham den lækre).

Sådan er det ikke mere.

Og det er godt og berigende.

Vi ville ikke kende hinanden i dag – hvis vi var mødtes nu.

Skæbnesfællesskab – sjælefrænder.

Jeg tror det blir’ godt.