Fotokærlighed

Fortryllelsen og fornøjelsen ved et digitaltkamera er at man kan tage lige så mange billeder man har lyst til – forbandelsen er at man tager lige så mange billeder man har lyst til…

Selvom det er par uger siden jeg kom hjem fra min ferie, er jeg ikke rigtig kommet videre med de billeder jeg tog på ferien. Men lidt over 900 billeder er også en smule overvældende…

Som de fleste andre amatørfotografer er jeg glad for at dele mine billeder med dem der måtte være interesseret, og til netop det brug er jeg rigtig glad for fotodelingsitet 23 hvor jeg kan vise og dele mine billeder – med familie og venner – og med helt fremmede der kigger forbi.

Man siger så tit at man vil gøre dette eller hint, i de lange vinteraftner … jeg tror at denne aften er den, hvor det ikke rigtig kan udskydes længere.

Men det er vel ikke det værste at foretage sig en aften som denne; at dvælge i billeder af sol, strand og fantastiske dykker oplevelser..

dragefisk

5 svar til “Fotokærlighed”

  1. En af de sværeste ting er at vælge de billeder ud af mængden, som virkelig rykker. Men det ser da ud som om, du har et ret godt øje. 🙂

  2. visitsen Avatar

    Og når det kommer fra dig, Rasmus, så er det jo noget af en kompliment … takker.

    Det der billede jeg har valgt her, er faktisk noget af en torn i øjet på min medfotograf på ferien … han har nemlig taget de mest fantastiske billeder, men ikke et eneste af dragefisken forfra 😉

  3. hvor er det vildt at jeg næsten har spist kirsebær med en, der har set en dragefisk i øjnene.
    det er så man ryger lidt tilbage i stolen. og hvor er det dog appetitlige farver, Visitsen.

  4. Siden du kom hjem har jeg overvejet at skrive og spørge om der mon ikke snart kom nogle billeder – bare sådan et par stykker 🙂

    Det lød nemlig som det rene paradis og der er intet som billeder der kan få en til at drømme – og jeg synes egentlig jeg trænger til nogle drømmebilleder af sol og varme

  5. visitsen Avatar

    Jammen dog … faktisk er dykkerbilleder tit flottere end virkeligheden, da farverne forsvinder i dybden. Stort set alle de dragefisk jeg har set har været gråbrune … men de er rigtig pæne bagefter…

    Men det er ikke det store der er sket på opload fronten … man er nemlig doven er man… for man skal helt over på den stationære computer for at fikse billederne ordentligt, for den bærbare har problemer med farverne .. men måske jeg skulle komme igang…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Kategori:

, ,

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.