Min påskeferie er stort set dedikeret til een ting: oprydning – gerne i kombination med grundig rengøring og nødvendig sortering og udsmidning – og nej jeg har ikke læst bogen eller bestilt ekstern hjælp til “rodbehandling”. Men jeg har behov for at få ryddet ud og simplificeret mit liv.

Jeg er startet i kælderrummet, hvor jeg fik rykket rundt, smidt ud og gjort plads. Planen var så at arbejde sig opad.

Kasserne under sengen, samt det store klædeskab fik turen i dag.

Hvor tingene løb rimelig let i kælderen, har dagen i dag haft en hel anden tone. Det har været svært at komme igang og jeg har hele tiden haft behov for pauser. Det er nok først nu her i de sene timer, at det går op for mig hvad problemet er; jeg er igang med at smide min identitet ud.

Ikke min identitet som den er i dag, men den del af det mig, jeg har været – men egentlig ikke længere er, eller ønsker at være. Men det er vanskeligere at gøre, end jeg var klar over.

Men nu er tre elementer af “mit tidligere liv” skrællet af og smidt ud (eller smidt i kælderen, i de tilfælde hvor det gjorde for ondt, med et clean cut):

– de sidste af mine studiebøger – de har bare ligget og samlet støv – og jeg er jo ikke længere studerende (face it babe – du nåede op på slutløn i sidste måned!)
– mine utra-korte kjoler – det kan godt være at de er blevet moderne igen – men det er mine ben ikke mere.
– garn, stof, væv, tapetbøger – i de sidste mange år har det eneste kreative jeg har lavet været julekort, jeg gider ikke længere strikke, sy eller lave æsker – og skulle ånden komme over mig igen, er det sikkert muligt at købe nyt.

Så venter jeg bare på at den store lettelse ovenpå udsmidningen skal indfinde sig 😉