Om søndagen gik vi aldrig på stranden. Som “erfarne” turister vidste vi godt, at om søndagen var stranden var helliget de lokale. De kom gerne langvejs fra – gerne så langt fra som Colombo. For at kigge på vandet, grave i sandet, spille kricket, soppe og de allermest moderne badede også lidt. Og så for at kigge på de mere “uerfarne” turister. Dem der endnu ikke havde fundet ud af, at søndag på stranden betød, at man som turist i badetøj, blev kigget på og fotograferet. Om søndagen kunne stranden være sort af mennesker.

Sådan var det sikkert også søndag den 26. december – men sådan var det ikke i søndags og de første mange søndage fremover.

I dag for et år siden, rejste jeg igen til Sri Lanka, for at tilbringe 3 uger på den ø, der har en stor plads i mit hjerte. Et sted der lige nu, er alt andet end en paradisisk tropeø.

Der er er stadig brug for hjælp – både her og nu, og langt ud i fremtiden – bliv ved med at støtte