Jeg sad og klippede en and ind i sandbakke fra Saharah, mens septembersolen lagde sine gyldne stråler om søndagens eftermiddagstimer og himlen var høj, flot og blå.

Jeg benyttede mig af Folkeoplysningens tilbud om at berige mit liv og blive klogere. I 2½ dag. Fra fredag eftermiddag over hele weekenden.

Vi gjorde det samme i forrige uge og blev både beriget og klogere. Dengang var det en purung og entusiastisk gut som underviste os i det digitale kameras finurligheder.

Derfor kom det som noget af en overraskelse, at der kan være så utrolig stor kvalitetsforskel på undervisningen fra da til nu. Denne gang var det kursus i Photoshop og det var ringe.

Underviseren var uengageret, uinspirerende og uinteresseret i både sit emne og sine elever. Til gengæld kan jeg af kursuskataloget se, at det ser ud til at han lever af at undervise i IT. Stakkels alle de andre.

Hele kurset var i sin opbygning både kedeligt og gammeldags. Billederne var gamle og af en forfærdelig kvalitet og der gik alt for meget tid med at lære at skrive tekst ind i sine billeder (og så kan man hive i den så den står skævt eller sætte det som en fisk) eller lave “sjove knapper man kan sætte ind på sin hjemmeside” eller rette skæve bygninger op, mens proportionerne forringes.

Vi brugte til gengæld ingen tid med at se på egne billeder, eller forholde sig til de behov, ønsker eller spørgsmål som kursisterne havde. Standard svaret var enten “det ved jeg ikke” eller “det har jeg ikke haft behov for at bruge“, når nogen alligevel formastede sig til at stille et spørgsmål udenfor pensum.

Undervisningen var skævt skruet sammen i forhold til de behov kursusdeltagerne havde og i forhold til det Photoshop kan. De ting som vi lærte der, ved jeg i hvert fald, at jeg kan gøre både bedre, hurtigere og billigere i andre open souce programmer.

Og endelig var undervisningsformen umulig i sin opbygning, idet underviseren forventede at kursusdeltagerne alle sammen og hele tiden, formåede at lytte, se og gøre samtidigt.

Der var ikke noget med at stoppe for at tjekke om alle var med – til gengæld blev han sur eller irriteret, hvis nogen afbrød ham med spørgsmål eller bad ham stoppe fordi de ikke kunne følge med. Det skabte både frustrationer i undervisningen og frafald på 3. dagen.

Jeg er godt klar over, at FOF ikke kan holde den samme standard som professionelle kursusudbydere, men jeg forstå ganske simpelt ikke ideen med det her hold og jeg forstår ikke, at der ikke gives kursusdeltagerne mulighed for at evaluere undervisningen/underviseren.

Jeg har selvfølgelig ikke tænkt mig at lade det gå upåvirket forbi mig – 1000 kr. for 3 dages nyttesløst kursus er da også en slags penge – og jeg sender en uopfordret evaluering til FOF. Så må vi så se om det kommer til at gøre en forskel, på kort eller længere sigt.

… og så skal jeg til at shoppe noget mere rundt mellem de forskellige udbydere, for det ser ud til både AOF og DOF er noget mere moderne i deres kursusudformning.