I den tale min chef holdte for mig, sagde hun at jeg var velkommen til “stjæle med arme og ben og medtage alle de papirer, aftaler og procedurer du havde lyst til og kan bærer”. Jeg samlede relevante papirer, kopierede procedurer og satte ting i mapper, og bar hjem i kasser.

Men det som jeg virkelig har taget med mig, kan ikke sættes i mapper – eller bæres væk i kasser. Tilgengæld er det mere dyrebart og værdifuldt og jeg kan allerede nu se, at brugen af det, er med til at skabe en bredere og mere farbar vej for mig.

Det er ikke fordi der er noget revolutionært eller hemmligt ved det, andre bruger det sikkert og kender den magiske kraft. Men i mit arbejdsliv er det første gang, at jeg har brugt de værktøjer, og derfor er det forunderligt, at se magien brede sig som ringe i vandet.

Mine 3 feønsker for fremtiden, og de tre egenskaber jeg har valgte at medtage og satse på er:

– Det er altid vinderen, der vinder,
– Tak er kun et fattigt ord
– Brok, avler brokkere

Læs mere under more

[i][b]Det er altid vinderen, der vinder[/i][/b]
Det er jo ingen hemmelighed, at som lønmodtager, sælger du din arbejdskraft. Der er heller ingen hemmlighed, at du betaler dét for en vare, du mener den er værd, og jo mere du betaler, jo større pris sætter du på den.

Erfaringen har vist mig, at dem med de største lønninger, har en betydelig større ret til at begå fejl. Min oplevelse er at retten til den større fejlmargin kommer af, at hvis ledelsens skal erkende de “dyre og højtbetaltes” fejl, er det samme som at se i øjene, at man som leder har overvurderet nogle af sine medarbejderes evner – og dermed erkende egen fejl. Og det er altid svært at se, at man har taget fejl.

At får forhandlet en ordenligt løn, er dermed med til at skabe et fundament af indbygget respekt. Den kan være berettiget eller uberettiget og man kan spille med eller lade være, men faktum er, at jo mere du får i løn, jo “rigtigere” anses det, der kommer ud af din mund, for at være.

Ved at “brande” dig selv som vinder fra starten – ender du som vinder.

[i][b]Tak er kun et fattigt ord[/i][/b]
Jeg havde to samarbejdspartnere der altid sagde [b]tak[/b]. Når man sendte materiale ud på en mail, meldte de altid tilbage med en venlig bemærkning og en tak. Når der var reception, kom de altid forbi med en opmærksomhed. I alt hvad jeg havde med dem at gøre, var der en aura af medmenneskelighed, respekt for andre og almindelig høflighed.

Ved at tage deres omgangs form med mig, som en fornem rollemodel, har jeg allerede på den korte tid jeg har været i min nye virksomhed, kunne se hvad den gør i forhold til den måde der kommunikeres med og omkring mig.

Der er så ufattelig meget sandhed i at [i][b]du får hvad du giver[/i][/b]. Kun sørgeligt at der skulle gå så mange år, før det rigtigt gik op for mig. Der er en uendeligt brønd af taknemlighed til rådighed, og jo mere anerkendelse du øser ud over andre, jo mere rammer tilbage på dig selv…

[i][b]Brok, avler brokkere[/i][/b]
Hvis der skabes rum til brok og brokkere, er det stensikkert at det hurtigt vil blive fyldt op. For det er helt sikkert, at der er få ting, der er så herlige, som at fryde sig over andres mangler og ufærdigheder og stråle i lyset af egen genialitet.

Som ny medarbejder er det ret vitalt om, du medgår eller modgår kontorets brokkehoveder. Mit erklærede mål, er at modgå. Heldigvis rummer min nye arbejdsplads, ikke de samme forhærdede negative, pessimistiske, “vi ved bedre” personligheder, som jeg har mødt andre steder.

Det gør det lettere at ånde frit og herligt befriende at være og overholde min [url=http://visitsen.dk/snakkerier.php?id=369_0_1_0_C”title=”Brokke-mokke]egne løfter omkring brokkerier[/url].

Jeg er ikke født med skyklapper og vil et lang stykke hen af vejen, stadig være nem at få til at lytte. Men jeg ved, at min læremester i håntering af konflikter kun er et telefonopkald væk. Hvis jeg nu skulle støde på ting der er [i]en lille smule irriterende[/i]…..

P.S.
Fik jeg sagt, at jeg er glad for mit nye arbejde?