Det er underligt, at man kan gå rundt at ha’ det helt ok med en person, indtil vedkommende, begynder at spørge om man er sur. Det er “Bro, bro, brille” om igen første gang så lar’ vi dig gå, anden gang så ligeså, men tredie gang så tar’ vi dig………. og putter dig i gryden.
Efter gentagende forespørgsler om hvorvidt jeg er sur – er det pludselig gået op for mig, at ja det er jeg egentligt – og jeg har måske også grund til at være det….
Når nogen bliver ved med at stille det umådeligt irriterende spørgsmål, der jo altid ender med at – ja, man BLIVER pisse sur, siger jeg altid:
“Nej, jeg passer bare Haugaards hund”
og går.
Det efterlader altid personen i et mildt coma i adskillige timer, indtil personen muligvis er nødt til at spørge pænt, hvad man mener.
Well, Jacob Haugaards hund hedder “Mopse” – det er hvad jeg er/bliver 🙂
den vil jeg huske 🙂 og tak
Jamen hvorfor er du sur?? ;=)
Så Wannabe – ikke snage!
Kunsten er at skrive et indlæg som teaser uden at afsløre noget.
Tak, Visitsen, jeg har også tænkt på at gå tur med hunden! 🙂
Har du ikke lige lovligt travlt du har med at opdrage på folk herinde Joachim Oschlag – i går var det javist der skulle tænke før han taler og i dag må W:A:N:N:A:B:E ikke snage – og jeg der bare er så glad for overhovedet at få kommentarer
;-P
At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.
Skriv et svar