Det er egentligt meget passende at dagens ting har tilhørt min mor, nu hvor den femte dag i januar, altid har, og altid vil være hendes.
Det er et billede min mors moster malede, og som min mor overtog efter sine forældre. Dengang vi ryddede mine forældres hus, tog jeg billedet med til Jylland for at give det videre til malerindens illegitime barnebarn.
Det har stået i et hjørne og ventet siden sommerferien.
I dag fik jeg hul igennem og i morgen skal jeg mødes med en slægtning jeg sidst så da jeg var omkring 15. Glæder mig.
Den videre skæbne: billedet bliver som sagt givet tilbage til den del af familien det kommer fra og jeg håber de kommer til at værdsætte det.
Skriv et svar