Det går mere og mere op for mig, at alt hvad jeg ejer har en historie – og at denne proces jeg er i gang med, giver mig en mulighed for at ryddet ud og komme videre ved at skrive historierne ned.

Jeg er nysgerrig på om alle har det på samme måde, eller om det er lige præcis det karaktertræk der gør at jeg (tror) jeg hænger mere fast i mine ting end andre?

Dagens ting er i hvert fald et eksempel på dette:

For nogen er det der en slåblok, jeg ikke bruger.

For mig er det den slåblok jeg købte i New York – en dejlig vamset ting som jeg havde forestillet mig jeg skulle have på i sofaen om aftenen, mens jeg hyggede mig med en kop te og en god bog. Og det bliver ved med at være mine tanker om den – selvom den aldrig er blevet brugt sådan.

Og derfor har den ligget i et hjørne, først i København og nu i sommerhuset.

For skal jeg hygge i et sofahjørne med en god bog og en kop te, så sker det under et tæppe eller en dyne – og skal jeg være ærlig, så sker det ret sjældent, det der med boglæsning i sofaen. Også fordi jeg mere og mere er gået over til at “høre” bøger end læse dem, og de bøger jeg læser, mest læses om sommeren i solen.

Den videre skæbne: da jeg stod med den i hånden for at smide den ud, kom jeg til at tænke på at det materiale den er lavet af vil passe til risnisser – så nu bliver den klippet i stykker, der passer til nisser og for at der ikke gå “ufuldendte projekter” har jeg lagt en konkret plan for hvornår og hvordan de nisser skal laves …